I denne artikel
“System til restaurantdrift” kan betyde næsten hvad som helst: et bookingværktøj, et kassesystem, en lagerapp eller en pakke, der påstår at kunne det hele. En mere brugbar måde at vurdere softwaren på er at følge én aften, fra en gæst booker, til de betaler, og se hvilket system der holder hvad i hvert trin.
Aftenen, trin for trin
1. Bookingen. En gæst booker et bord online eller over telefonen. Bookingsystemet registrerer dato, tidspunkt, antal gæster, kontaktoplysninger og eventuelle noter fra gæsten.
2. Før besøget. Gæsten får en bekræftelse og påmindelser. Hvis restauranten beder om det, betaler de en forudbetaling eller efterlader et kort til et no-show-gebyr.
3. Ankomst. Værten finder bookingen, tjekker noten og placerer selskabet.
4. Ved bordet. Personalet tager imod bestillingen, køkkenet laver maden, og regningen vokser i løbet af aftenen.
5. Regningen. Gæsten betaler gennem restaurantens kassesystem eller kortterminal.
6. Efter besøget. Restauranten beder måske om feedback og håber, at gæsten booker igen.
Hvor data bliver delt
På de fleste restauranter ligger trin 1 til 3 i bookingsystemet, og trin 4 og 5 ligger i kassesystemet. Det er separate produkter, ofte fra forskellige leverandører, så hver af dem har halvdelen af billedet.
Bookingsystemet ved, hvem gæsten er, og hvor ofte de har booket. Kassesystemet ved, hvad et bord bestilte og brugte. Når de to er adskilt, kan ingen nemt svare på spørgsmål som, hvad en stamgæst bruger, eller hvad en udeblivelse en lørdag reelt koster. Personalet ender med at tjekke to skærme, og rapporterne fra de to systemer stemmer sjældent overens.
Alt-i-én eller best-of-breed?
Der er to ærlige måder at sætte din software op på, og begge har en pris.
Alt-i-én. Én leverandør dækker bookinger, kassesystemet og mere til. Du får ét login, ét sæt data og én regning. Bagsiden er, at du er afhængig af, at én leverandør er god til det hele, og at det er en større opgave at skifte senere.
Best-of-breed. Du vælger det bedste værktøj til hver opgave, fx et bookingsystem, du kan lide, og et kassesystem, der passer til din bar. Hver del kan være stærk. Bagsiden er, at gæstehistorik og forbrug ligger forskellige steder, og at du må acceptere det hul eller selv arbejde uden om det.
Ingen af dem er rigtig for alle restauranter. Et lille sted med ét lokale sætter måske pris på enkelhed. En gruppe med kompleks servering sætter måske pris på det stærkeste værktøj til hvert trin.
Det dækker Resos i dag
Resos dækker bookingen, inklusive betalinger ved booking. Med Onlinebetalinger forbinder du Resos til Stripe og kan tage forudbetalinger, sikre et kort til no-show-gebyrer og sælge betalte oplevelser. Se restaurantbookingsystemet for resten af det, Resos kan, og Resos’ funktioner til restaurantstyring.
Bestillingen og regningen (trin 4 og 5) kører i dag i dit eget kassesystem, og Resos er ikke forbundet til det.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken slags kassesystem du har brug for, forklarer denne guide til kassesystemer til restauranter, hvad de gør, og hvad de koster.
Almindelige spørgsmål
Hvad er et system til restaurantdrift?
Det er en bred betegnelse for den software, en restaurant kører på. Det kan være et enkelt værktøj, fx et bookingsystem eller et kassesystem, eller en pakke, der samler flere af dem.
Hvilken software bruger de fleste restauranter?
De fleste restauranter, der tager imod reservationer, kører mindst to systemer: et bookingsystem til reservationer og et kassesystem til bestillinger og betaling ved bordet.
Håndterer Resos bestillinger og den endelige regning?
Nej. Resos håndterer bookinger og betalinger ved booking. Bestillinger og den endelige regning kører i dit kassesystem.
