Sådan tilføjer man et bookingsystem til Google

Guide til hurtig opsætning af dit bookingsystem på Google

Med denne guide viser vi dig, hvordan du meget nemt tilføjer et bookingsystem til Google. Det tager ikke mere end få minutter, og så er du klar til at modtage bordbookinger fra dine gæster, når de finder dig på Google!

Med et bookingsystem tilknyttet din restaurants eller spisesteds Google profil kan gæsterne booke et bord med det samme. Guiden viser dig, hvordan du tilknytter dit resOS' bookingsystem eller et bookingsystem, du har gennem en anden udbyder.

Her kan du se et eksempel på, hvordan det ender med at se ud i Googles søgeresultat, når gæsterne søger efter din restaurant eller spisested.

Følg denne guide og tilføj dit bookingsystem til Google hurtigt og nemt

1. Begynd med at finde din restaurants bookinglink. Benytter du resOS' bookingsystem, finder du bookinglinket nederst på din resOS profil under "Link til din bookingside". Bookinglinket skulle gerne ligne dette eksempel med din restaurants navn på: https://www.resos.com/da/book/din-restaurants-navn.

2. For at tilføje et bookingsystem til Google, skal du dernæst logge ind på din restaurants Google My Business profil. OBS: Det er vigtigt, at din Google profils kategori er sat til "restaurant". Se hvordan du ændrer virksomhedskateori her.

3. Når du har logget ind på din Google My Business profil, skal du i menuen til venstre gå ind under feltet “Oplysninger”.

3. Inde under "Oplysninger" finder du feltet “Website”. Under Website skal du trykke på “Webadresse for reservationer”.

4. Tryk på “Webadresse for reservationer” og udfyld feltet med din restaurants booking link.

Gem til sidst ændringerne, og så er du klar til at modtage bookinger direkte via Google. Der kan gå et par minutter, før Google har opdateret din profil med det nyeste information.

Bookingsystem på din Facebook side?

Har du også en Facebook side, hvor du vil tilføje dit bookingsystem? Se hvordan du nemt og hurtigt tilføjer et bookingsystem til Facebook.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du tilføjer et bookingsystem til Google eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os på [email protected]