Vi er rigtig glade for i dag at melde ud, at vi har indgået i et samarbejde med Hungry, som vil tilbyde alle restauranter på Eatie at integrere direkte til udbringning via deres system.

Hvad betyder samarbejdet med Hungry konkret?

Vi er allerede nu i fuld sving med at sørge for at alle restauranter som allerede bruger Hungry kan få takeaway integreret direkte på eatie.dk. Det er dog allerede nu muligt at logge direkte ind på sin Eatie-profil og tilføje en integration til Hungry, ligesom det er muligt at indgå en aftale med Hungry, hvis man ønsker denne mulighed.

Herunder kan du se et billede, hvor den blå take away knap er integreret på Eatie.dk.

Dette kræver naturligvis, at man er oprettet hos Hungry, så kontakt vores chef for kundeservice, Jasmin, omgående hvis du ønsker at være med.

Kontakt Jasmin Ayoub for at tilbyde udbringning
Jasmin sidder klar på [email protected] til at hjælpe med at håndtere alle henvendelser.

Til dig der allerede har både Eatie og Hungry-profil

Hvis du allerede har en Hungry-profil og en Eatie-profil kan du nu logge ind på Eatie og tilføje et link til udbringning via Hungry. Gør følgende.

  1. Log ind på resOS hvor du administrerer din Eatie profil.
  2. Klik på menuen i topppen af venstre hjørne og vælg Eatie
  3. Under Eatie skal du klikke på "Links"
  4. Herinde kan du tilføje et "Takeaway link" til din Hungry profil.

Til dig der ikke har en Eatie profil

Hvis du allerede har en Hungry-profil og mangler en Eatie profil kan du oprette dig helt gratis via resOS, hvorfra du styrer din Eatie profil. Følg nedenstående guide:

  1. Tilføj din restaurant på linket her: Tilføj restaurant.
  2. Følg guiden på skærmen. Hvis din restaurant allerede eksisterer på Eatie kan du søge den frem. Alternativt kan du oprette den på ny.
  3. Når du har gennemgået onboarding-forløbet skal du klikke på "Eatie" i menuen i vesntre side.
  4. Under Eatie skal du klikke på "Links"
  5. Herinde kan du tilføje et "Takeaway link" til din Hungry profil.

Til dig der ikke har samarbejde med Hungry

Hvis du mangler at få et samarbejde på plads med Hungry kan du kontakte Jasmin Ayoub fra Eatie omgående og vi sørger for at hjælpe dig i gang. Du kan også kontakte Hungry.dk direkte.

Her opretter du dig hos Hungry: https://www.hungry.dk/ny-restaurant/

Jasmin sidder klar på [email protected] til at hjælpe med at håndtere alle henvendelser.

Hvad med Wolt, Roomservice, Just-Eat osv?

Vi har en rigtig god relation til Hungry og vi synes deres tilbud om gratis oprettelse er fantastisk, så derfor har vi valgt at arbejde sammen med dem.

Vi er naturligvis kun interesserrede i at hjælpe så mange restauranter som muligt, så hvis du ikke kan bruge Hungry, men foretrækker en anden platform så kontakt os fluks og vi finder en løsning.

Jasmin sidder klar på [email protected] til at hjælpe med at håndtere alle henvendelser.

Psst: Er du interesseret i øvrige tips?

Tjek den her blogpost om hvad vi har af idéer til restauranterne i krisetiden nu her.

Virtuelle kram fra hele team Eatie og resOS.

Denne post er skrevet af Bo Møller som er Co-Founder af Eatie og resOS. Bo arbejder med softwareudvikling, digitalisering, online marketing og strategi til hverdag hos Eatie, resOS, digitalbureauet Twentyfour (Tidl. HTML24) og Terapeut Booking som sælger online booking til klinikker og behandlere.